Fitness og selvtræning

Som en del af Fit&Sund råder vi over et moderne og veludstyret træningscenter, hvor fysioterapi, genoptræning og almindelig træning går hånd i hånd. Her finder du gode faciliteter til både kredsløbs-, styrke- og funktionel træning samt holdtræning og rehabilitering.

Ønsker du at komme i bedre form, forebygge skader eller fortsætte træningen efter et afsluttet genoptræningsforløb, kan vi hjælpe dig godt videre. Vi tilbyder individuel træningsvejledning, hvor programmet tilpasses dine mål, dit funktionsniveau og dine behov.

Vores moderne Technogym Biocircuit gør det nemt og overskueligt at komme i gang med styrketræning, uanset om du er nybegynder eller har erfaring med træning.

Har du brug for ekstra støtte og motivation, tilbyder vi også personlig træning, hvor du får et skræddersyet træningsforløb med tæt vejledning.

Som medlem af Fit&Sund Hadsten har du adgang til træning i lyse og indbydende omgivelser, hvor der er fokus på kvalitet, tryghed og bevægelsesglæde.

Er du nysgerrig på faciliteter, holdtræning og medlemskab? Læs mere om Fit&Sund Hadsten eller kontakt os for en rundvisning og en uforpligtende snak om dine muligheder.