Forsikring

Vi er vant til at hjælpe med sundheds- eller andre forsikringer, der dækker udgiften til fysioterapi. Nogle forsikringer kræver du har en henvisning fra egen læge og andre dækker forløbet uden henvisning. Nogle forsikringer vil helst at afregningen foregår direkte mellem os og dem. Ved henvendelse til klinikken skal du informere os, hvis din forsikring dækker forløbet.

For at det kan ske gnidningsfrit skal følgende være på plads:

  • Inden første behandling skal godkendelsen fra forsikringen være os i hænde.
  • Informationen fra forsikringen skal indeholde, hvem der skal afregnes med, forsikrings- eller referencenummer, hvor mange behandlinger samt udløbsdato.
  • Sendes helst som PDF-fil pr. mail. Adressen fås ved henvendelse til sekretæren eller skriv til os via beskedsystemet LINK TIL DENNE og vi sender vores kontaktmail.

Det er desuden vigtigt at huske på:

  • Hvis du er henvist fra din læge, er du i almindeligt behandlingsforløb, hvor sygesikringen betaler en andel af behandlingen.
  • Såfremt din forsikring ikke kan nå at ekspedere sagen før din første behandling, og denne er akut, kan vi godt opstarte behandlingen, men du skal selv betale din andel. Og så snart forsikringen er på plads overgår afregningen til dem herfra.
  • Hvis antallet af bevilgede behandlinger fra forsikringen ikke dækker forløbet, er det muligt at forsætte forløbet som selvbetaler af din andel. Sygesikringen og evt. Sygeforsikringen Danmark dækker stadig deres andel.

Vedrørende booking som forsikringspatient

Nogle forsikringsaftaler kræver at du booker direkte via deres forsikringsordning i vores kalender. Det er ikke sikkert, at du i vores kalender kan se en ledig tid i en nær fremtid. Alle tider er ikke lige tilgængelige, da vi gerne vil sikre alle en tid til næste opfølgende behandling. Derfor book en tid ude i fremtiden. Når det er gjort, ringer du til klinikken og finder med sekretæren en bedre tid, ikke så langt ud i fremtiden. Vi plejer at få det hele til at passe, og er du i tvivl, så ring og hør nærmere på 86915044.

Vi glæder os til at se dig.