Akupunktur

Akupunktur kan være et effektivt supplement til fysioterapeutisk behandling ved smerter og muskelspændinger. Hos Hadsten Fysioterapi anvender vi medicinsk akupunktur som en del af et samlet behandlingsforløb, når det vurderes at kunne understøtte din behandling.

Medicinsk akupunktur stimulerer kroppens nervesystem og kan bidrage til smertelindring, afspænding af musklerne og øget blodgennemstrømning. For mange kan det være med til at skabe bedre forudsætninger for at gennemføre den efterfølgende træning og genoptræning.

Behandlingen udføres af fysioterapeuter med efteruddannelse i medicinsk akupunktur, som vurderer, om behandlingsformen er relevant ud fra dine symptomer og den samlede fysioterapeutiske undersøgelse.